Om SMiK

Hvorfor studenterpræster?

 

En studenterpræst har særligt fokus på de problemer, som studerende har, og er der for de studerende. De har det typisk med at flytte meget rundt i studietiden og har sjældent en tilknytning til det sogn, de bor i, og vil derfor typisk heller ikke finde på at kontakte den lokale sognepræst om deres problemer.

Som studerende bliver man mødt med mange store krav, der meget let kan give én følelsen af ikke at være ’god nok’. Det kan føre til både ensomhed, angst og depression - eller måske en tristhed, der kan ytre sig som en manglende glæde og motivation for studiet og frygt for at møde de andre.

Man kan som studerende opsøge studenterpræsten, hvis man har behov for en samtale – ikke blot om studierelaterede ting, men også om eksistentielle spørgsmål og problemer i ens privatliv samt religiøse spørgsmål. Fx lægger de stigende krav om at komme hurtigt gennem studiet et stort pres på de studerende, ligesom de sociale mediers ’kalden’ til at ’være på’ hele tiden også har sin pris.

 

OM STUDENTERMENIGHEDENS ARBEJDE

Hvad er SMiK?

 

Studentermenigheden i København (SMiK) er en del af Folkekirken.

 

SMiK er dels et tilbud til studerende om individuelle samtaler med en studenterpræst – og dels et socialt og fagligt fællesskab for studerende i København på tværs af uddannelsesinstitutioner og fag.

 

SMiK er ikke en menighed i traditionel forstand. Man kan ikke være medlem af SMiK, men man kan frit deltage i de mange forskellige arrangementer (foredrag, studiekredse, studentergudstjenester, fredagsfrokoster og fester, studieture og –rejser m.m.).

 

De tre studenterpræster samt vores kirke- og kulturmedarbejder, der er tilknyttet SMiK, er ansat i Folkekirken. Selvom præsterne er tilknyttet hver deres uddannelsesinstitutioner og de lokale arrangementer retter sig mod de hhv. naturvidenskabelige, samfundsfaglige, juridiske, teologiske og humanistiske fag, har vi også fælles arrangementer, og de studerende er velkomne til alle SMiK-arrangementer i København, uanset hvad eller hvor de studerer.

Studenterpræsten ikke har nogen dagsorden med samtalen. Det er ikke hans eller hendes opgave at få de studerende hurtigere igennem studiet eller at sænke frafaldsprocenten på studierne. Studenterpræsten forholder sig til det menneske, der opsøger ham eller hende og de ting, vedkommende vil tale om, hvad det så end er. Grundlæggende er det spørgsmål som: Hvad vil det sige at være menneske? Hvad stiller jeg op, når livet ikke går op? Hvordan lever jeg med det, som jeg ikke kan ændre på, men som gør ondt? – altså almen-menneskelige, eksistentielle spørgsmål.

Studenterpræsten har fuldstændig tavshedspligt. På den måde er han eller hun udenfor uddannelsessystemet, samtidig med at han eller hun er på uddannelsesinstitutionen og vil holde sig orienteret om, hvad der sker på studierne og hvad det er for vilkår, de studerende har.

Hvorfor Studentermenighed?

 

Udover den individuelle samtale er der også mulighed for at finde et socialt fællesskab i studentermenighedens mange arrangementer, gudstjenester, frokoster, udflugter og rejser. Der udarbejdes et program herfor hvert semester.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Socialt fællesskab er ikke noget, som SMiK’s ansatte og arrangører kan skabe. Det er derimod noget, der kan opstå mellem tilstedeværende. De ansatte skaber rammerne for det, men om rammerne fyldes af liv og fællesskabsfølelse afgøres af de studerende, der deltager i arrangementerne. Hvis man ønsker at lære andre studerende og os, der arbejder i SMiK, at kende og/eller deltage i planlægning og afvikling af arrangementer, er man velkommen til det – og der er altid nogen ”at hænge ud med” over en øl eller en kop kaffe efter arrangementerne. Hvis det ikke er fællesskabet, man går efter, men måske et foredrags emne eller foredragsholderen, er man også velkommen. SMiK bliver præcist så socialt, som deltagerne vil have det.

Hvad kendetegner SMiK?

 

 

Kulturkristendom

 

SMiK er først og fremmest kendetegnet ved kulturkristendom. Med fare for at lyde for højstemt kan man sige, at mange af SMiK’s arrangementer angår den kollektive erindring; det vil sige alt det, der har været med til at forme den enkeltes såvel som den fælles identitet. Vi beskæftiger os med spørgsmålet om, hvordan kristendommen har præget og formet vores kultur og samfund historisk – og også det dagsaktuelle må ses i den sammenhæng. Hvordan har kristendommen i medspil og modspil med andre bevægelser og institutioner præget vores samfundsindretning og vores måder at tænke, handle og kommunikere på i dag?

 

I et sådant spændingsfelt mellem gammelt og nyt, klassisk og moderne, tradition og fornyelse er den kollektive erindring afgørende. Ligesom et menneske mister sin identitet, hvis det ikke længere kan huske, hvem det selv er, gælder det også for en kultur, at hvis den lider et kollektivt kulturelt hukommelsestab, mister den identitet og orienteringshorisonter. Og hvad skal den så pejle efter? På det kulturelle plan er dette væsentligt – ikke mindst i en tid som vores, der fordrer stor omstillingsparathed, fleksibilitet og kreativitet. Derfor må den kulturelle erindring reflekteres i nutiden. Ellers bliver den gold og ligegyldig. Det vil sige, at tradition og fornyelse er modsætninger, der hører tæt sammen.

 

 

Dannelse

 

Den kulturelle erindring kaster også lys over dannelsesbegrebet. ’Dannelse’ er i dag et vidt begreb og måske netop derfor igen så omdiskuteret. I denne sammenhæng handler det ikke om etikette, altså om at opføre sig ordentligt, pænt og (politisk) korrekt. Det handler derimod om kendskab til, hvad der har dannet og formet os til dem, vi er - med andre ord: at give sprog til at tale om eksistensen, så vi bedre er i stand til at forstå vores samtids selvfølgeligheder, forstået som tidens fikse ideer og vaner, som vi er holdt op med at sætte spørgsmålstegn ved. I denne dannelse indgår en samtale om og en kritisk stillingtagen til både samfundsforhold og egne forudsætninger. På den måde kan kristendommen være en kritisk stemme i det moderne samfund.

 

 

Det individuelle og det kollektive – i forhold til tro og religiøsitet

 

I SMiK har vi fokus på refleksioner over den personlige og kollektive identitet og eksistens i nutiden. Det angår uvægerligt det helt grundlæggende spørgsmål om menneskets væren i verden – noget, som mennesker i alle kulturer har beskæftiget sig med og stillet spørgsmål til, fordi mennesket er et væsen, som ikke bare er til på en umiddelbar måde, men altid er til i et selvforhold. Dette er ikke noget, som kristendommen og teologien har patent på at beskæftige sig med – det gør bl.a. også filosofien, litteraturen, kunsten og andre religioner. I SMiK har vi en tværfaglig interesse i sådanne spørgsmål – og interesserer os også for, hvad kristendommen særligt måtte have at sige hertil, som ikke siges andre steder.

 

Hvad er med andre ord specifik religiøs kommunikation / religiøst sprog? Hvilke særlige perspektiver - som man ellers ikke ville få øje på - dukker der mon op, når man læser en litterær tekst, tolker et kunstværk, et teaterstykke eller en film religiøst? Hvordan forholder naturvidenskab og religion/kristendom sig til hinanden?

 

SMiK har både fokus på det individuelle (eksistentielle) og det sociale (fælles). Det er vigtigt at have begge perspektiver med – ikke mindst fordi der for indeværende er en stærk tendens til at opfatte tro og religiøsitet som noget stærkt individuelt, hvad det også er, men ikke udelukkende. Individets personlige og private religiøsitet trækker nemlig altid på de kollektive fortællinger og henter sine elementer og sit indhold herfra. For så vidt bliver det – uanset tro eller ikke tro – interessant, hvordan kristendommens kollektive fortællinger har præget og præger vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske og at være samfund i dag. Det helt store spørgsmål er så, hvordan vi ønsker, de kollektive fortællinger skal være nu og i fremtiden. Måske er det netop dét spørgsmål, der i en sekulariseret kultur skiller vandene mellem religiøst troende og ateister?

 

 

Tværfagligt sigte

 

Da vi er en organisation, der arbejder på tværs af faggrænser, idet SMiK henvender sig til alle videregående uddannelsesinstitutioner i København, bestræber vi os på at tænke tværfagligt. Der vil således være arrangementer, som især retter sig mod enten naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne, jura, teologi eller de forskellige humanistiske fag. De studerende, som engagerer sig i SMIK er selv med til at bestemme, hvilke arrangementer vi skal lave og hvordan de skal være. På den måde søger vi at sikre en bredde i vore tilbud og at de arrangementer, der foregår på de enkelte steder har relevans og dybde og giver mening for de studerende, der er der. Der vil således typisk være forskel på de arrangementer, der foregår på henholdsvis de naturvidenskabelige, de humanistiske, de samfundsvidenskabelige og de teologiske uddannelsessteder.

 

 

Mangfoldighed og genkendelighed

 

I SMiK skelner vi mellem ’at tale religiøst’ og ’at tale om religion’. Det gør vi fx helt bevidst ved at lade vores arrangementer sigte mod oplysning og lade forkyndelsen have sin privilegerede plads i gudstjenesterne. Midt i mangfoldigheden i de mange arrangementer og forskellige typer gudstjenester, bestræber vi os meget bevidst på et fælles sigte, som beskrevet i det foregående. Dette tjener til at skabe en stabilitet og genkendelighed i variationerne.

Udover den individuelle samtale er der også mulighed for at finde et socialt fællesskab i studentermenighedens mange arrangementer, gudstjenester, frokoster, udflugter og rejser. Der udarbejdes et program herfor hvert semester.

Socialt fællesskab er ikke noget, som SMiK’s ansatte og arrangører kan skabe. Det er derimod noget, der kan opstå mellem tilstedeværende. De ansatte skaber rammerne for det, men om rammerne fyldes af liv og fællesskabsfølelse afgøres af de studerende, der deltager i arrangementerne. Hvis man ønsker at lære andre studerende og os, der arbejder i SMiK, at kende og/eller deltage i planlægning og afvikling af arrangementer, er man velkommen til det – og der er altid nogen ”at hænge ud med” over en øl eller en kop kaffe efter arrangementerne. Hvis det ikke er fællesskabet, man går efter, men måske et foredrags emne eller foredragsholderen, er man også velkommen. SMiK bliver præcist så socialt, som deltagerne vil have det.

Følg os

Studentermenigheden i København

Halfdansgade 6

2300 København S

CVR 30 25 30 27